Aftalekalenderen
Opdateret 05-09-2024
Beskrivelse af modulet
Aftalekalenderen er et modul til administration af klinikkens kalender, herunder patienternes aftaler i klinikken, klinikkens interne aftaler, ferie osv.
Åbn modulet
Modulet bliver automatisk åbnet i baggrunden i et særskilt vindue, når EG WinPLC åbnes. Vinduet vises ved at klikke på kalenderikonet på proceslinjen nederst på skærmen.
Modulet kan også åbnes via topmenuen under Funktioner > Moduler > Aftalekalender, eller via højre-fanebladet Dagens aftaler med knappen
.
Tips & Tricks
Genvejstaster i Aftalekalenderen
En oversigt over alle genvejstaster i Aftalekalenderen findes via ikonet
(øverste venstre hjørne) > Genvejstaster.
Gendan slettede aftaler
Hvis uheldet er ude, og en aftale slettes ved en fejl, kan aftalen nemt gendannes.
Klik på ikonet
(øverste venstre hjørne af Aftalekalenderen) og vælg Gendan slettede aftaler.
Marker den aftale, der skal gendannes, og klik på <Gendan (F10)>.
Udskriv kalenderen for en dag
Hvis der ønskes udskrevet version af kalenderen for en bestemt dag, er det let at udskrive denne fra Aftalekalenderen.
Klik på ikonet
(øverste venstre hjørne) > Udskriv.Vælg, hvilken dato og tidsrum, der skal udskrives. Derudover kan der tilvælges forskellige informationer om aftalerne.
Hvis flere kalendere skal udskrives samtidig, kan disse tilvælges med flueben.
Når udskriften ser ud som ønsket på forhåndsvisningen, klik på <Udskriv (F10)>.
Eksporter kalender
En eller flere kalendere kan eksporteres fra Aftalekalenderen til en csv-fil.
Klik på ikonet
(øverste venstre hjørne) > Eksporter.Vælg hvor den eksporterede fil skal placeres på pc'en.
Vælg hvilken periode, der skal eksporteres.
Hvis flere kalendere skal eksporteres i samme fil, kan disse tilvælges med flueben.
Afslut med <Eksporter (F10)>.
Få et overblik over afsendte adviseringer for en aftale
I aftalevinduet fås et fuldt overblik over status på afsendelse/modtagelse af alle adviseringer, som er tilknyttet aftalen. Hvis advisering er fejlet, vises denne information også her.
Sådan vises overblikket:
Dobbeltklik på aftalen i Aftalekalenderen for at åbne den.
Klik på Vis status ud for 'ADVISÉR'.
Et vindue med adviseringsstatus åbnes. Gå til afsnittet Tekster for at se et eksempel.
Spring hurtigt til en dato langt ude i fremtiden
I datovælgeren, som åbnes med kalenderikonet
øverst i Aftalekalenderen, kan du springe x antal måneder frem fra den aktuelle visning ved at bruge tallene 1-9 på tastaturet, og derefter dobbeltklikke på den dato, der ønskes vist. For at springe tilbage til dags dato, klik på ikonet øverst i Aftalekalenderen.
Indstillinger
Tilpas indstillinger for Aftalekalenderen
Aftalekalenderen kan opsættes på mange forskellige måder med hensyn til tidsopsætninger, konsultationstyper, farver m.m. i forhold til klinikkens og den enkelte brugers præferencer.
Indstillingerne åbnes via ikonet
i øverste højre hjørne af Aftalekalenderen.
Læs mere om opsætningsmulighederne i afsnittet Indstillinger.
Skærmbillede

Ofte stillede spørgsmål
Hvordan opretter jeg en ny kalender? Implementering af en ny kalender i Aftalekalenderen består overordnet set af 3 steps, som skal udføres i rækkefølge:
Oprettelse af kalenderen - dette foretages under 'KALENDERE'.
Opsætning af kalenderen mht. perioder og aftaletyper - dette foretages under 'OPSÆTNING'.
Visning af kalenderen i et faneblad i Aftalekalenderen - dette foretages under 'FANEBLADE'.
Læs mere om hvert step ved at klikke på hvert af linkene ovenfor.
Hvordan redigerer jeg hvilke tider og konsultationstyper, patienterne kan booke online? Se afsnittet Online booking.
Hvordan aflyser jeg en hel dag?
Klik på ikonet Vis hurtige handlinger for aktuel dag
på den ønskede dag og kalender, og vælg Aflys aftaler. Læs evt. mere i afsnittet Hurtige handlinger for aktuel dag.
Hvordan redigerer jeg åbningstiden for en bestemt dag? Sådan redigerer du åbningstider for en bestemt dag:
Klik på ikonet
Vis hurtige handlinger for aktuel dag på den dag og kalender, der skal redigeres.Vælg Rediger denne dag
Angiv åbningstid og lukketid øverst i vinduet.
Hvis de ændrede tider kræver, at der redigeres i dagens perioder og aftaletyper, skal dette gøres samtidig. Læs mere i afsnittet Rediger eksisterende kalender.
Afslut med <Opret (F10)>.
Hvordan ændres teksterne i sms-advisering og e-mailadvisering? Dette er beskrevet i afsnittet Tekster.
Hvordan lukkes kalenderen i forbindelse med ferie? Dette er beskrevet i afsnittet Ferielukket i klinikken.
Hvorfor er kalenderen åben på grundlovsdag?? Grundlovsdag er ikke en officiel helligdag, og den vil derfor som standard være åben for online tidsbestilling og åben i Aftalekalenderen. Derfor skal I selv spærre dagen, hvis klinikken holder lukket.
Hvis I holder lukket grundlovsdag, så skal Aftalekalenderen lukkes på samme måde, som når I lukker den ved anden ferie i klinikken. Det sikrer også, at der spærres for, at patienter kan booke tider online. Læs hvordan i afsnittet Ferielukket i klinikken.
Hvis I holder åbent grundlovsdag, skal I ikke foretage jer noget. Aftalekalenderen og online tidsbestilling (såfremt I benytter jer af dette) vil være åben som normalt ud fra jeres indstillinger i Aftalekalenderen.
Bemærk, at der er forskel på, hvordan dagen behandles i almen praksis og speciallægepraksis. Grundlovsdag er en lukkedag ifølge overenskomsten for almen praksis, men dette er ikke tilfældet i overenskomsten for
speciallægepraksis. Derfor kan hver enkelt klinik selv styre eventuel lukning af dagen i EG WinPLC.
Sidst opdateret
Var dette nyttigt?