For the complete documentation index, see llms.txt. This page is also available as Markdown.

Andre funktioner

Opdateret 04-11-2024

I dette kapitel beskrives diverse mindre funktioner og forskellige indstillingsmuligheder på tværs af EG WinPLC.

Skift bruger i EG WinPLC

Det er hurtigt at skifte bruger af programmet:

  • Klik på ikonet som befinder sig i topmenuen ved siden af navnet på den bruger, der er logget ind.

    Bekræft, at der ønskes brugerskift.

  • Herefter lukker programmet ned og åbner automatisk igen på login-skærmen, hvor en anden bruger kan indtaste brugernavn, adgangskode og medarbejdersignatur.

Status på CPR-opslag

Menuikonet er en indikator på om CPR-opslaget fungerer som det skal. Ved klik på ikonet tjekker systemet, om CPR-opslaget fungerer - uden at foretage et CPR-opslag. Ved fejl vil der i stedet blive vist en gul advarselstrekant.

Labeludskrift

Der kan udskrives en label med patientens oplysninger fra stamkortet:

  • Åbn patientens journal og klik på menuikonet .

  • Sæt flueben ved de oplysninger, der skal medtages på udskriften. Der kan rettes i tekstfelterne.

  • Vælg ønsket printer samt hvordan label skal udskrives.

  • Opsætningen af labels samt printervalg kan gemmes ved at klikke på <Gem opsætning (Ctrl+S)>.

  • Afslut med <Udskriv (Ctrl+P)>.

Opdateringstjek

Opdateringstjek er en funktion til at søge efter nye opdateringer til EG WinPLC:

  • Klik i topmenuen under Opsætning > Opdateringstjek.

  • Genstart herefter EG WinPLC.

Dagens tip

Som standard vises et lille tip om EG WinPLC eller Aftalekalenderen, når programmet startes op. Denne funktion kan slås fra ved at fjerne flueben ved 'Vis tip ved start'.

Vinduet kan også åbnes manuelt i topmenuen under Hjælp > Dagens tip.

Tilpas farve i Aftalekalenderen for passanter

Det kan vælges, at passanter skal vises med en anden farve end egne patienter i Aftalekalenderen.

Klik i topmenuen på Kartoteker > System og vælg den ønskede farve i fold-ud-menuen.

Sidst opdateret

Var dette nyttigt?