> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.winplc.dk/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.winplc.dk/diagnosekortet.md).

# Diagnosekortet

Opdateret 14-04-2025

{% hint style="info" %}
**Bemærk!** Dette modul er kun tilgængeligt for almen praksis-klinikker.
{% endhint %}

## Introduktion til diagnosekortet

Diagnosekortet er et fælles projekt mellem DSAM og PLO i samarbejde med MedCom med det formål at give et bedre overblik over patientens diagnoser i almen praksis.

Diagnosekortet vises for patienter i **Min Læge** appen samt på sigt for øvrige sundhedspersoner, der har patienten i behandling.

I diagnosekortet anvendes en række termer til at beskrive patientens sygdomsbillede:

* **Forløbsdiagnose**: Erstatter den tidligere anvendte term "Kronisk diagnose".
* **Aktuelle diagnoser**: Forløbsdiagnoser på diagnosekortet, som beskriver patientens aktive forløb.
* **Relevante diagnoser**: Forløbsdiagnoser på diagnosekortet, der ikke er aktive forløb, men som er relevante i forbindelse med behandling af patienten.

Modulet består af fanebladene *Diagnosekort* og *Afstem*:

* Under *Diagnosekort* vises patientens hhv. aktuelle- og relevante forløbsdiagnoser. Diagnoserne fremgår med diagnosekode og **debutdato**. Relevante diagnoser fremgår derudover med afslutningsdato.

  **Bemærk**, **debutdato** er første gang, diagnosen er blevet brugt i kontakt med patienten.
* Under *Afstem* administreres hvilke forløbsdiagnoser, der skal fremgå på diagnosekortet, og hvordan de skal fremgå.

## Opret og afstem diagnosekort på patienten

Diagnosekortet åbnes via symbolerne i journalhovedet: ![](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fwl64vRXbN580MiGZQPRc%2Fimage.png?alt=media\&token=df6dab02-85dc-494f-903f-e579156ff658)&#x20;

Når der endnu ikke er oprettet et diagnosekort på patienten, vil symbolet være gråt.

{% hint style="info" %}
**Bemærk!** Første gang en diagnose tilføjes til en patient, så vil [Diagnosekortet](/diagnosekortet.md) automatisk åbne til en afstemning.
{% endhint %}

**Før diagnosekortet oprettes**, anbefales det at gennemgå patientens forløbsdiagnoser under fanen [Diagnoser](/diagnoser.md) i journalen mht. at sikre, at alle diagnoserne enten er aktive eller afsluttede forløb. Dette vil lette arbejdet i forbindelse med antallet af diagnoser, der skal tages stilling til, ved den første afstemning af diagnosekortet.

**Opret patientens diagnosekort** ved at klikke på symbolet i journalhovedet. Første gang diagnosekortet åbnes, vil det være tomt.

#### Afstem diagnosekortet

Under fanen *Afstem* skal der tages stilling til hvilke af forløbsdiagnoserne, der skal fremgå på diagnosekortet, samt om de skal være aktuelle eller relevante.&#x20;

* Hvis der er diagnoser, som ikke skal fremgå på diagnosekortet ![](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2FN1jhW9F3EwN5T5TMdMs3%2Fimage.png?alt=media\&token=02853fdc-bdcf-4fc2-a8b0-8b377ba6513c), fjernes fluebenet i kolonnen med symbolet . Knappen <**Vælg/Fravælg alle**> gør det muligt at vælge eller fravælge alle diagnoser i listen på én gang. Knappen er kun tilgængelig ved allerførste afstemning af diagnosekortet.
* Som standard er patientens forløbsdiagnoser markeret til at blive sat på diagnosekortet som aktuelle diagnoser. Hvis forløbet er afsluttet, skal diagnosen have en afslutningsdato. Det gøres ved at sætte flueben i kolonnen '*Afsluttet*'. Herved ændres diagnosens status automatisk til '*Relevant*'. Systemet foreslår automatisk seneste kontaktdato som afslutningsdato, men denne kan ændres.

Når diagnosekortet er udfyldt som ønsket, klik på <**Afstem**> for at gemme. Herved bliver diagnosekortet også tilgængeligt for patienten i **Min Læge** appen. I appen er den oprindelige visning af udvalgte forløbsdiagnoser udskiftet med diagnosekortet, dvs. den liste over aktuelle og relevante diagnoser, som lægen aktivt har taget stilling til.

#### Privatmarkering af diagnoser

Patienter kan vælge at få **privatmarkeret** en diagnose. En diagnose privatmarkeres ved at højreklikke på diagnosen og vælge Tilføj privatmarkering. Herefter vises en gul hængelås ud for diagnosen i kolonnen '**P**' ![](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2FodSML4PqusfPZlN0l2hh%2Fimage.png?alt=media\&token=fa628a61-608d-42c0-a2e4-928146ff17b0).&#x20;

<figure><img src="https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2FruwJ26sAt00iTeEhblWv%2Fimage.png?alt=media&amp;token=081ba4d5-5f1a-4a9d-83b2-102ea09f6040" alt=""><figcaption></figcaption></figure>

## Tilføj kontaktdiagnose på Diagnosekortet

Der kan også sættes kontaktdiagnoser på Diagnosekortet.

Ved klik på knappen <**Tilføj kontaktdiagnose**> åbner et nyt vindue. Nederst i vinduet fremgår en liste over alle de kontaktdiagnoser på patientens journal, der kan tilføjes selvstændigt på Diagnosekortet. Kontaktdiagnoser, som allerede er tilknyttet en forløbsdiagnose, fremgår ikke på denne liste.

For at tilføje en diagnose, klik på ikonet <img src="https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2F86zQlXlPx1qWg8Ny40tv%2FGrey%20plus%20V1.png?alt=media&amp;token=0670f08e-0be6-48f1-b6c2-614de4f5f502" alt="" data-size="line">. Kontaktdiagnosen flyttes herefter op under '*Relevante kontaktdiagnoser*' øverst i vinduet, hvilket indikerer, at den vil blive tilføjet på *Diagnosekortet*.

Når alle de relevante kontaktdiagnoser er fremsøgt og tilføjet, klik på <**Gem**> (<kbd>F10</kbd>). Herefter tilføjes kontaktdiagnoserne på Diagnosekortet, hvor de fremgår med status '*Relevant*', og debutdatoen svarer til kontaktdatoen.

<figure><img src="https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fvuq5OHX2AzYOroFZsziQ%2Fimage.png?alt=media&amp;token=e6296b30-c33c-46d8-a71d-c4531f4b177f" alt="" width="563"><figcaption></figcaption></figure>

## Løbende brug og vedligehold af diagnosekortet

Når diagnosekortet er afstemt, fremgår det i [diagnosefiltret](/notater/diagnosefilter.md) i notatmodulet.

Diagnosefiltret åbnes som en sidebjælke ved at klikke på knappen med pilene <kbd><<</kbd> i notatmodulet. På den måde kan diagnosekortet anvendes til at filtrere patientens notater, så der kun vises notater med de valgte diagnoser tilknyttet.

Der kan manuelt **tilføjes forløbsdiagnoser** til diagnosekortet på to måder:

* Ved oprettelse af nye diagnoser - enten ved notatoprettelse eller under fanen [Diagnoser](/diagnoser.md).
* I diagnosefiltret i notatmodulet (gå her til fanen *Kapitler* eller *Kategorier*, højreklik på en diagnose og vælg **Tilføj på Diagnosekortet**).

  Ved manuel tilføjelse af forløbsdiagnose afstemmes diagnosekortet automatisk.

Der kan altid **tilføjes kontaktdiagnoser** som beskrevet ovenfor.

Diagnoser kan vises i EG WinPLC med forskellig **tekstformatering**. Se hvordan de forskellige diagnosetyper vises i afsnittet [Tekstformatering af diagnoser](/diagnoser/tekstformatering-diagnoser.md).

I *Patientoverblikket* kan der tilføjes lister over aktuelle forløbsdiagnoser og relevante forløbsdiagnoser. Disse lister bidrager med et overblik over patientens situation, samt primær- og/eller sekundær ansvarlig behandler, hvis disse informationer er oplyst. Ved de aktuelle forløbsdiagnoser vises ligeledes en dato for sidste kontrol, som er datoen for sidste regning med diagnosen tilknyttet.
