Diagnoseoversigt
Opdateret 04-11-2024
Diagnoseoversigten er opdelt i:
Oversigt over forløbsdiagnoser
Oversigt over diagnoseregistreringer
Tip!
Hold musen over en diagnose for at se en hjælpetekst med uddybende oplysninger om diagnosen.
Kolonnebeskrivelser
Begge oversigter består af nedenstående kolonner med information om diagnoserne:
Rediger
Funktioner til at redigere eller foretage tilføjelser mht. diagnosen. Ikonerne
og
bruges til hhv. at oprette et nyt forløb og fjerne et forløb. Hvis ikonet er gråmarkeret, skyldes det, at diagnosen er invalid eller udgået, og derfor ikke kan oprettes som forløb, eller at diagnoseregistreringen er en del af et afsluttet forløb og derfor ikke kan fjernes.
Ikonet
bruges til at redigere diagnoseregistreringen.
Kode
Diagnosekoden. Koden kan blive vist med forskellige farver, et plus (+) før eller efter koden, eller kursiv skrift. Læs mere om formateringens betydning i afsnittet Tekstformatering af diagnoser.
Betegnelse
Diagnosebeskrivelse. Denne tekst kan være formateret på forskellige måder bl.a. med fed skrift, kursiv skrift, grå skrift eller overstregning. Læs mere om formateringens betydning i afsnittet Tekstformatering af diagnoser.
Supplerende tekst
Valgfri ekstra oplysninger, der kan tilføjes ved oprettelse og redigering af diagnosen.
Ikonet Diagnosekortet ikon afstem
Information om, hvorvidt diagnosen er påsat diagnosekortet.
Der vises et A, hvis diagnosen er påsat som aktuel diagnose, og
Der vises et R, hvis diagnosen er påsat som relevant diagnose.
Når musen holdes over bogstavet vises yderligere information om den er påsat som kontaktdiagnose eller forløbsdiagnose.
Oversigt over forløbsdiagnoser
Følgende kolonner er specifikke for oversigten over forløbsdiagnoser:
Ikonet
Ikonet vises ud for en forløbsdiagnose, hvortil der ikke er tilknyttet en kontakt/diagnoseregistrering.
Ikonet ![]()
Information om, hvor mange kontaktdiagnoser, der er tilknyttet den pågældende forløbsdiagnose. For at se den/de tilknyttede kontaktdiagnoser, klik på forløbsdiagnosen, som herefter folder sig ud.
Debut
Første registrerede dato for diagnosen.
Afsluttet
Dato for afsluttet forløb.
Oversigt over diagnoseregistreringer
Følgende kolonner er specifikke for oversigten over diagnoseregistreringer:
Kontaktdato
Dato for diagnoseregistreringen
Oprettet af
Navn på den bruger, som har oprettet kontakten/diagnoseregistreringen, fx gennem et notat, en henvisning, en e-mailkonsultation eller lignende.
Oversigten kan filtreres til at vise:
Alle diagnoseregistreringer Ctrl+1. Her kan samme diagnose optræde flere gange, hvis der er oprettet flere registreringer/kontakter på diagnosen.
Seneste registrering pr. diagnose Ctrl+2. Her kan en diagnose kun optræde én gang.
Første registrering pr. diagnose Ctrl+3. Her kan en diagnose kun optræde én gang.
Filter
Knappen <Fjern filter> (x) er knyttet til diagnosefiltret i notatmodulet.
Hvis filtret "slås til" i notatmodulet, så der kun vises notater med en/flere valgte diagnoser, vil det samme filter gælde i diagnosemodulet, så der kun vises forløb og diagnoseregistreringer for den/de valgte diagnoser.
Tallet i parentesen (x) indikerer, hvor mange diagnoser, der aktuelt filtreres på. Ved at klikke på <Fjern filter> (x), nulstilles visningen, så alle diagnoser igen vises i diagnosemodulet.
Opret forløbsdiagnose / rediger diagnose
For at oprette et nyt forløb ud fra en kontaktdiagnose, skal diagnosen beriges med flere informationer. Det gøres således:
Klik på ikonet
ud for diagnosen.
Her åbner diagnoseredigeringsvinduet.
Diagnoseredigeringsvinduet er inddelt i to faner:
Redigering: Her foretages al redigering af diagnosen.
Information: Her findes bagvedliggende informationer om diagnosen, som kommer fra ICPC-2e klassifikationssystemet. Tidligere har informationerne været at finde via funktionen "rubrikoversigt".
Tilføj information om forløbsdiagnosen herunder:
Om diagnosen skal tilføjes Diagnosekortet (kræver, at Diagnosekortet har været afstemt første gang).
Debutdato og evt. afslutningsdato. Forløbsstatus ændrer sig automatisk afhængig af om diagnosen tilføjes diagnosekortet og om der angives en afslutningsdato.
Evt. primær- og sekundær behandlingsansvarlig
Evt. supplerende tekst
Vælg diagnosebetegnelse
For en diagnose vises altid to informationer: kode og betegnelse. Som kode vises altid ICPC-2 koden.
Betegnelsen kan ændres til en anden betegnelse end ICPC-2 betegnelsen, hvis dette ønskes. Der kan vælges mellem standardbetegnelser og alternative betegnelser (hvis der eksisterer alternative betegnelser for diagnosen). Hermed kan en ICD10-betegnelse vises sammen med ICPC-2 koden.
Hvis der findes søgetermer for den valgte betegnelse, vises disse nede i tekstfeltet Søgetermer. Søgetermerne kan bruges ved fremsøgning af diagnosen i EG WinPLC.
Afslut ved at klikke på <Gem> (F10) eller <Gem og luk> (F11).
Bemærk, at der kun kan eksistere ét igangværende forløb for en diagnose, mens der godt kan eksistere flere afsluttede forløb for samme diagnose.
Eksempel: Patienten kan godt have haft diagnosen P76 Depression flere gange, hvor forløbene er blevet afsluttet, men der kan kun være ét igangværende forløb med P76 Depression.
Tilknyt kontaktdiagnose til forløbsdiagnose
For at skabe et bedre overblik over diagnoser i diagnosemodulet er det muligt at tilknytte en kontaktdiagnose til en forløbsdiagnose.
Højreklik på en kontaktdiagnose i oversigten over diagnoseregistreringer, og vælg Tilknyt kontakt til forløb.
Der åbner et nyt vindue med en oversigt over de forløbsdiagnoser, som kontaktdiagnosen kan tilknyttes. Forløbsdiagnoser med afslutningsdato før kontaktdatoen, eller med debutdato efter kontaktdatoen, fremgår ikke på listen.
Sæt flueben ved den forløbsdiagnose, som kontaktdiagnosen skal tilknyttes, og klik på <Gem> (F10).
Oversigten over forløbsdiagnoser i diagnosemodulet opdateres automatisk. I kolonnen med link-symbolet fremgår et tal, som viser, hvor mange kontaktdiagnoser der er tilknyttet den pågældende forløbsdiagnose.
Klik på forløbsdiagnosen for at se de tilknyttede kontaktdiagnoser — den folder sig herefter ud.
Bemærk: Hvis en forløbsdiagnose med tilknyttede kontaktdiagnoser sættes på Diagnosekortet, følger de tilknyttede kontaktdiagnoser ikke med over på Diagnosekortet.
Bemærk: Kontaktdiagnoser, som er tilføjet selvstændigt på Diagnosekortet, kan ikke tilknyttes forløbsdiagnoser.

Udskriv diagnoseoversigt
Diagnoseoversigten kan udskrives ved at klikke på printerikonet i topmenuen eller bruge genvejen Ctrl+P.
Her åbner et lille vindue med mulighed for at printe kun forløbsdiagnoser, kun diagnoseregistreringer eller begge dele (alle).
Mere information
Læs mere om at:
Sidst opdateret
Var dette nyttigt?