> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.winplc.dk/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.winplc.dk/edifact.md).

# EdiFact

Opdateret 04-11-2024

**EDIFACT** står for *Electronic Data Interchange For Administration, Commerce and Transport* - og er en international standard for elektronisk dataudveksling.

Servicen bruges til at sende og modtage meddelelser/data til og fra klinikken.

## Status (Ctrl+Q)

Alle ind- og udgående EDIFACT meddelelser, som klinikken har sendt og modtaget, fremgår i modulet [Kommunikationsstatus](/kommunikationsstatus.md).

Der er en genvej til denne i topmenuen under **EdiFact > Status** (eller tast <kbd>Ctrl+Q</kbd>).

## Send og modtag

Der sendes og modtages automatisk EDIFACT løbende i EG WinPLC (ca. hvert 10 minut).

Hvis der skal **sendes/modtages noget straks**, klik i topmenuen på **EdiFact > Send** og modtag. Herefter vil kommunikationen starte, og tage et øjeblik.

## Ferienotater

Funktionen '**Ferienotater**' anvendes til at sende **ferienotater for passanter**.

Hvis en anden lægeklinik har haft ferielukket, og nogle af deres patienter i stedet har været i denne klinik, kan der **sendes ferienotater for disse patienter til deres egen læge**.

* Vælg hvilken periode der skal sendes notater for.
* Vælg, hvem notaterne skal sendes til:
  * Hvis 'Alle læger' vælges, sendes notaterne til patienternes respektive egne læger.
  * Hvis 'Specifik læge' vælges, åbner et kartotek over almen praksis-klinikker, hvor den specifikke læge kan fremfindes. Vælg nederst mellem *Foretrukne modtagere*, S*idst brugte modtagere* eller find modtageren ved *Søgning*.&#x20;
  * En modtager kan markeres/fjernes som foretrukken vha. stjerne-ikonerne øverst. En fane kan markeres som opstartsfane vha. det **grønne ikon** i øverste højre hjørne. Marker ønsket modtager og klik <**OK**> (<kbd>F10</kbd>).
* Ved klinikfællesskab, vælg hvilken klinik der skal sendes notater fra.
* Hvis der ønskes en liste med de pågældende patienter før afsendelse, sæt flueben ved 'Bekræft patienter før ferienotater genereres'.
* Klik på <**OK**> (<kbd>F10</kbd>) for at generere ferienotaterne.

<figure><img src="https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fga6Hs6vjxmTcT3275sAd%2Fimage.png?alt=media&amp;token=34e64bfb-9632-48fb-8de4-4ce63b0c079a" alt=""><figcaption></figcaption></figure>
