Kommunikationsstatus
Opdateret 04-11-2024
Modulet 'Kommunikationsstatus' åbnes gennem pop-ind menuen i højre side af programmet.
Kommunikationsstatus er en indbakke og udbakke for en lang række meddelelser. Modulet indeholder alle ind- og udgående EDIFACT meddelelser, som klinikken har sendt og modtaget.
Herfra foregår håndtering af bl.a. indkomne epikriser, parakliniske svar, e-mailkonsultationer samt udgående lægebreve, afregninger og mange andre typer EDIFACT.
Det er også i Kommunikationsstatus, at læger godkender udgående dokumenter, recepter m.m., som er oprettet af personale uden godkendelsesrettigheder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder ikonerne i Kommunikationsstatus? Ikonerne forklares i afsnittet Beskrivelse af modulet.
Hvad indeholder mapperne i Kommunikationsstatus? Se en oversigt i afsnittet Mappebeskrivelser.
Tips & Tricks
Genvejstast til Kommunikationsstatus
Tast Ctrl+Q for at åbne Kommunikationsstatus.
Filtrer i meddelelser
Listen over meddelelser kan filtreres på to måder:
Ved at sætte ét eller flere flueben i nederste venstre hjørne af Kommunikationsstatus - herved vises meddelelser for kun aktiv patient, kun kritiske meddelelser og/eller kun egne meddelelser.
Ved at skifte mellem forskellige visninger i fold-ud-menuen ovenfor listen. Visningsmulighederne varierer afhængigt af den valgte mappe.
Få vist hjælpetekster til mapperne
Hold musen over en mappe i Kommunikationsstatus for at se en hjælpetekst, som beskriver, hvad mappen indeholder.
Indstillinger
Fastgør vinduet Kommunikationsstatus
Vinduet kan fastgøres, så det ikke fungerer som en pop-ind menu. Det gøres ved at klikke på tegnestift-ikonet i øverste højre hjørne af Kommunikationsstatus: ![]()
Sidst opdateret
Var dette nyttigt?