Mappebeskrivelser
Opdateret 12-12-2024
Mapper i Kommunikationsstatus
Administrative korrespondancer
Indkomne korrespondancer (fra andre sundhedsfaglige instanser) uden en patienttilknytning.
FLP til Sundhedsmappe.dk
Oversigt over afsendelse af Forløbsplaner til sundhedsmappen, således at de er tilgængelige for patienterne.
FLP til RKKP
Oversigt over afsendelse af RKKP-indberetninger, således at de er tilgængelige for de kliniske kvalitetsdatabaser.
Parakliniske svar
Svar på parakliniske undersøgelser. Svarene kan ses i patientens journal under fanen Paraklinisk. Prøvesvarene vises under fanen Paraklinisk så snart de er modtaget, men med en markering, hvis de endnu ikke er godkendte i denne mappe. Se afsnittet Parakliniske svar
Epikriser
Indkomne udskrivningsepikriser fra bl.a. sygehuse. Når en epikrise er godkendt her fra mappen, kan den findes i patientens journal under fanen Diverse. Se afsnittet Epikriser
Korrespondancer
Patientspecifikke indkomne Korrespondancer fra bl.a. hjemmeplejen. Når en korrespondance er godkendt, kan den findes i patientens journal under fanen Diverse.
FMK-receptfornyelser
Alle anmodninger om receptfornyelser. Dette gælder både anmodninger foretaget gennem FMK af hjemmeplejen og patienter (oftest via Min Læge appen eller sundhed.dk), og anmodninger foretaget gennem Patientportalen af patienter. Se afsnittet Receptfornyelser
Web-receptfornyelser
Denne mappe har tidligere indeholdt anmodninger om receptfornyelser foretaget af patienter via emailkonsultation.dk. Denne mappe vil blive fjernet snart. Alle receptfornyelser er nu i stedet samlet i mappen "FMK-receptfornyelser" (se ovenfor).
E-mailtilmeldinger
Anmodninger om tilknytning til klinikkens Patientportal fra patienter. Se afsnittet E-mailkonsultationer
E-mailkonsultationer
Indkomne e-mailkonsultationer fra patienter. Se afsnittet E-mailkonsultationer
Ulæste e-mailkonsultationer
E-mailkonsultationer som er sat til overvågning, og som patienterne endnu ikke har læst. Se afsnittet E-mailkonsultationer
Opgaverekvisition
Automatisk genererede opgaver fra Forløbsplaner på oprettelse af henvisninger til kommunal forebyggelse. Se afsnittet Opgaverekvisitioner
Dynamiske blanketter
Indkomne anmodninger om forskellige attester, bl.a. LÆ- og FP attester. Her kan ligge både ny-indkomne og igangværende blanketter, da de først forsvinder fra denne mappe, når de er afsluttet fra klinikken. De igangværende blanketter kan også ses i mappen Formularkladder. Se afsnittet Dynamiske blanketter
Recepter (afventer godkendelse)
Recepter, oprettet af personale, som afventer læge-godkendelse. Se afsnittet Receptfornyelser
Lægebreve (afsendte)
Afsendte Lægebreve til andre klinikker.
Afregninger
Afsendte afregninger til sygesikringen. Se afsnittet Afregninger
Henvisninger (udgående)
Udgående henvisninger, som afventer godkendelse eller afsendelse. Der sendes som standard automatisk fra Kommunikationsstatus med 10 minutters mellemrum. Se evt. mere om henvisninger i kapitlet Formularer.
E-mails (afventer godkendelse/afsendelse)
E-mails som skal godkendes inden afsendelse, eller som venter på afsendelse. Der sendes som standard automatisk fra Kommunikationsstatus med 10 minutters mellemrum. Hvis der vælges "Alle" i fold-ud-menuen øverst, vises også e-mails som er blevet afsendt.
Formularkladder
Formularer, der er gemt som kladder og ikke afsluttet. Se evt. mere i kapitlet Formularer.
Sundhedskort læst i dag
Liste over alle sundhedskort indlæst dags dato.
Information fra EG
Servicemeddelelser og information om opdateringer fra EG, som er sendt ud gennem EG WinPLC. I fold-ud-menuen i toppen kan der vælges mellem ulæste, læste og alle meddelelser. I kolonnen 'DATO' vises dato for hvornår meddelelsen er modtaget i systemet. I kolonnen 'LÆST' vises dato og tidspunkt for hvornår meddelelsen første gang blev åbnet.
Informationens prioritet vises med ikoner:
(rødt udråbstegn) = informationen har høj prioritet og bør læses snarest muligt.
(gul trekant) = informationen har middel prioritet, og bør læses inden for de kommende dage.(intet ikon) = informationen har lav prioritet, og kan læses når det passer ind.
Resuméet af informationen fremgår i forhåndsvisningsfeltet nederst til højre i Kommunikationsstatus.
For at åbne en meddelelse, marker den og klik på <Vis>, eller dobbeltklik på meddelelsen.
Sidst opdateret
Var dette nyttigt?