> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.winplc.dk/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.winplc.dk/medicinkort/ak-behandling/ny-ordination-af-vka-praeparat.md).

# Ny ordination af VKA-præparat

Opdateret 04-11-2024

## Opret ny VKA-ordination

Denne vejledning vedrører ordination af følgende VKA-præparater:

* Warfarin – ATC B01AA03
* Phenprocoumon – ATC B01AA04

Opret en ny ordination ved at klikke på under Medicinkort i funktionsmenuen til højre.

Fremsøg det ønskede VKA-præparat. Vælg præparat, form, pakning og indikation ved at dobbeltklikke på det ønskede element.

Når der oprettes en ny ordination af et VKA-præparat, åbnes der automatisk et vindue til angivelse af **ugeskema**. Ugeskemaet anvendes til **struktureret dosering**.

![FMK - Ny VKA-ordination](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-a629990c4812f4e5bc5a6dcb353291c08f7df81a%2Fhmfile_hash_53ab56b1.png?alt=media)

## Ugeskema

Ugeskemaet giver mulighed for at fordele en fast dosering over et repeterende 7-dags-skema.

* **Dosering start:** Sættes automatisk til dags dato, men kan ændres manuelt.
* **Ugentlig dosis:** Fold-ud-menuen bruges til at angive doseringsmængden for en uge. Herved foreslår programmet automatisk en fordeling af doseringen henover ugedagene på baggrund af en standardfordeling fra FMK.
* **Dosering slut:** Kan ikke angives manuelt for ugeskemaet, da doseringen ikke skal stoppe, hvis patienten ikke kommer til en planlagt kontrol. 'Dosering slut' sættes derfor kun, hvis den er sammenfaldende med 'Behandling slut', hvilket indikerer, at AK-behandlingen afsluttes.
  * 'Behandling slut' kan angives i ordinationsvinduet, og 'Dosering slut' ændres automatisk som følge heraf.

**Bemærk:**

* Repeterende ugeskemaer til VKA-ordinationer vises altid med mandag først, også selvom doseringsstart fx er onsdag.
* Hvis ugen indeholder behandlingsslutdatoen, viser programmet, at ugeskemaet ikke gentages, med beskeden "*Bemærk: Dosering herefter er ikke angivet*".

Med knappen <**Indskyd opstarts-/justeringsforløb**> kan der oprettes et opstarts-/justeringsforløb for patienten, som forløber i det ønskede antal dage, hvorefter det repeterende ugeskema påbegyndes, såfremt det er oprettet.

## Opstarts-/justeringsforløb

Med opstarts-/justeringsforløb er der mulighed for manuelt at angive dosering i en valgt periode, når patienten skal starte op på præparatet, eller dosis skal justeres, fx efter en kontrol.

#### Opret et opstarts-/justeringsforløb

1. Klik på <**Indskyd opstarts-/justeringsforløb**>, og angiv varighed af forløbet.
2. Klik på <**Opret**>.
3. Dosering pr. individuel dag kan nu angives. Der kan tilføjes og fjernes dage fra forløbet.

<img src="https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-7fac7c4a80d5fc74ed0c4165c42e72d5beee4446%2Fhmfile_hash_888884b3.png?alt=media" alt="FMK - Ny VKA-ordination - opstart-justering" width="272">

#### Datoer

* 'Dosering start' sættes automatisk til dags dato, men kan ændres manuelt.
* Ud fra startdatoen og det valgte antal dage sættes datoen for 'Dosering slut' automatisk.

#### Sammenhæng med ugeskema

* Hvis der oprettes **både et opstarts-/justeringsforløb** **og et ugeskema**, skal disse ligge i forlængelse af hinanden.
* 'Dosering start' i ugeskemaet sættes derfor automatisk til dagen efter '**Dosering slut**' i opstarts-/justeringsforløbet, uanset hvordan forløbet ændres.
* Forsøges der oprettet et ugeskema, som ikke starter dagen efter opstarts-/justeringsforløbet afsluttes, vises en advarsel om dette.
* Det er muligt at angive dage med 0 doseringer, samt at indskyde et justeringsforløb med dosering på 0 (**en periode uden dosering**) - dette gøres ved at oprette et opstarts-/justeringsforløb, tilføje det ønskede antal dage og indtaste 0 ud for dagene.

#### Visning og enkeltstående forløb

* Øverst i VKA-ordinationsvinduet kan der skiftes mellem **visning** af opstarts-/justeringsforløbet og ugeskemaet. Der kan kun oprettes ét opstarts-/justeringsforløb og ét ugeskema ad gangen.
* Der er mulighed for at oprette et **enkeltstående opstarts-/justeringsforløb (uden efterfølgende ugeskema)**, fx hvis det planlægges, at ny dosering fastlægges senest på planlagt kontroldato. Fanen 'Ugeskema' skal her blot lukkes ned på det røde kryds.
* Er opstarts-/justeringsforløbet ikke efterfulgt af et ugeskema, gøres der opmærksom på dette i en rød notits med teksten "Bemærk: Dosering herefter er ikke angivet".
* Klik på **\<Tilføj periode>**, hvis ugeskemaet skal anvendes igen.

<img src="https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-cedeade434f4ad4367c997090cbbf8ed8140fd4c%2Fhmfile_hash_f01084e2.png?alt=media" alt="FMK - Ny VKA-ordination - opstart-justering rød tekst" width="407">

## Selvstyrende patienter

Der kan oprettes en **ordination uden ugeskema**, hvis patienten er selvstyrende. Doseringen angives da i **fritekst**, eventuelt med angivelse af det doseringsinterval, patienten bør dosere inden for.

Luk ugeskemaet ned, når det automatisk åbner, og vælg i stedet <**Fritekst**> under '*Dosering*'.

Marker feltet '*Selvstyrende*'. Herved indsættes ordet "*Selvstyrende*" automatisk i fritekstfeltet.

![FMK - Ny VKA-ordination - selvstyrende](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-714aa70de9b0ea03582ea6831e2459220f69e216%2Fhmfile_hash_4a21ef86.png?alt=media)

## Kontroldatoer

Kontroldatoen beskriver, hvornår den **fremadrettede dosering** af AK-behandlingen ønskes fastlagt igen.

Denne dato kan angives på ugeskemaet. Er der allerede planlagt en kontroldato, vises denne.

Hvis der angives en kontroldato, som ligger mere end to måneder ud i fremtiden, gøres der opmærksom på dette.

<img src="https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-31180fe7faea116bc46c734bcd43228deba520a0%2Fhmfile_hash_df7e6193.png?alt=media" alt="FMK - Ny VKA-ordination - kontroldato" width="274">

Såfremt der ikke skal opfølges med en kontrol, fx hvis behandlingen nærmer sig afslutningen, skal der sætte flueben ved '**Kontroldato ikke relevant**'.

Det er også muligt at ændre kontroldato i ordinationsvinduet med knappen <**Ændr kontroldato**>.

Dato for senest udførte kontrol og dato for næste planlagte kontrol kan altid ses i Medicinkortet under to specifikke **VKA-kolonner**.

## VKA-kolonner i Medicinkortet

I *Medicinkortet* vises **to ekstra kolonner med bogstavet 'V'**, hvis der er ordineret VKA-præparater på patienten:

* '**VKA kontrol**': Angivelse af, om en VKA-ordination har en kommende kontroldato og/eller om den er overskredet.
* '**VKA advarsler**': Angivelse af, om en VKA-ordination har en doseringsslutdato men ingen behandlingsslutdato.

![FMK - Ny VKA-ordination - kolonner medicinkort](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-21cd7af3aed00425c5e2b067d10d524a0c392763%2Fhmfile_hash_6b72e46e.png?alt=media)

Hold musen over ikonet i kolonnen 'VKA kontrol' for at få vist en infotekst **med dato for senest udførte kontrol samt dato for næste planlagte kontrol**.

Hvis dato for næste kontrol er overskredet, angives det med **et rødt ikon** <img src="https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2FQuJ68I7wNCpwA8gyooPQ%2Fimage.png?alt=media&amp;token=edd17e9f-83c2-4287-b106-47575988f89a" alt="" data-size="line"> i kolonnen. Ligeledes indikeres det med teksten "*overskredet!*" i infoteksten.

Hvis en VKA-ordination har en doseringsslutdato, men ingen behandlingsslutdato, vises en **gul advarselstrekant** ![](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-275e224e8b870e27201585fe45b74700c1c213ed%2Fhmfile_hash_7c6e5f5b.png?alt=media) i kolonnen '*VKA advarsler*'.

Ved at holde musen over ikonet vises følgende infotekst: "*Doseringen på VKA-præparat udløber \[doseringsslutdato], men behandlingen har ingen slutdato*".

Dette kan være tilfældet, hvis ordinationen er oprettet i et andet system eller indrapporteret på anden form, hvor doseringsslutdatoen er angivet og godt kan være forskellig fra behandlingsslutdatoen.

## Recepter på VKA-præparater

Når en VKA-ordination oprettes, vises en besked med oplysning om, at **receptens doseringstekst** erstattes med "*Dosering efter skriftlig anvisning*".

Dette er for at undgå misvisende recepter, hvis doseringen justeres.

Det gælder dog ikke, hvis der skal **dosisdispenseres**. Bemærk, at der ikke kan dosispakkes AK-medicin til selvstyrende patienter.
