LPR3-regninger
Opdateret 05-05-2026
Landspatientregisteret (LPR) administreres af Sundhedsdatastyrelsen. Kontaktoplysninger mellem patienter og sundhedsvæsenet kan indberettes til LPR. De indsamlede data bruges på tværs af sundhedsvæsenet til kvalitetsudvikling, styring, forskning samt overvågning af sygdomme og sygehusbehandlinger.
Læs mere på Sundhedsdatastyrelsens sider om LPR og Indberetning til LPR3.
Indberetning til LPR kræver, at der er indlæst et organisationscertifikat i EG WinPLC.
Sådan får du et organisationscertifikat:
Bestil og få udstedt certifikatet hos MitID Erhverv via erhvervsadministration.nemlog-in.dk.
Indlæs certifikatet i EG WinPLC. Kontakt EG Healthcare support for hjælp til dette.
Vejledning
Regningsoversigt
Når der laves regning på en patient, hvor klinikken skal indrapportere via LPR3, ser regningsoversigten lidt anderledes ud end normalt.

Øverst i modulet vises en forløbsoversigt. Hvis der er kommet en henvisning, bliver denne automatisk lavet til et forløb, som vil kunne ses i oversigten. I kolonnerne vises informationer om forløbet:
Start: Starttidspunktet for forløbet
Stop: Stoptidspunktet for forløbet (bliver sat når der er en regning med f.eks. ydelseskode 9000 Afsluttet til egen læge)
Betaler: Hvem der skal betale (offentligt, selvbetaler eller anden betaler)
Henviser: Hvilken instans der har henvist patienten
Type: Hvorvidt der er gjort brug af frit sygehusvalg
Diagnose: Hvilke diagnosekoder der er på patienten
Opret forløb
Højreklik i forløbsoversigten og vælg Opret forløb. Følgende vindue vises:

Kategori kan være 'Offentligt', 'Selvbetaler' eller 'Anden betaler'. Afhængigt af, hvad der vælges, skal der angives forskellige oplysninger i resten af vinduet:
Offentlig:
Her skal der indtastes følgende oplysninger:
Betaler: Klik på de tre prikker ud for 'Betaler'. Her vises et kartotek over offentlige betalere. Vælg den offentlige instans, som skal betale for forløbet.
Henviser: Klik på de tre prikker ud for 'Henviser'. Her et kartotek over hospitaler. Vælg den instans, som har henvist patienten.
Forløbs ID: Indtast forløbs ID (dette skal være et GUID, fx
15e91430-2b10-40db-a6a4-b85fddeebddb)Fritvalgskode: Vælg i fold-ud-menuen, hvorvidt der er brugt frit sygehusvalg (her fremgår også SKS-kode).

Ny sygdom: Sæt flueben hvis der er tale om en ny sygdom.
Selvbetaler:
Her skal der ikke indtastes noget. Programmet har automatisk valgt de koder, der er nødvendige.
Anden betaler:
Her skal det kun angives, hvem der skal betale. Programmet har automatisk valgt de resterende koder, der er nødvendige.
Klik på de tre prikker ud for 'Betaler'. Her vises et kartotek over kunder. Vælg den kunde, som skal betale for forløbet.
Afslut med <OK (F10)>.
Ydelseskartotek
I ydelseskartoteket (åbnes i topmenuen under Kartoteker > Ydelser) kan der opsættes indstillinger for de enkelte ydelser.
Hvis der sættes flueben i 'Kun indberetningsrelevant', fremgår ydelsen kun af LPR3-indberetningen og ikke af selve regningen. Se en liste over SKS-koder til ydelser her.
Der skal oprettes ydelser specielt til LPR3-indberetninger og markører.

Regninger
Regningsmodulet ser også lidt anderledes ud end normalt.
Her vises information omkring typen, hvem der betaler, hvem der har henvist, og hvilken diagnose, der er stillet. Ligeledes vises start- og sluttidspunkter for de enkelte ydelser.
For 'Offentlig' betaler skal der angives en henvisningsdiagnose (H).
For 'Anden betaler' og 'Selvbetaler' skal der angives en aktionsdiagnose.
Eksempel med 'Anden betaler':

Eksempel med offentlig betaler:

Manuel tilføjelse af diagnose
Hvis der oprettes en regning ud fra et forløb, hvor henvisningsdiagnosen mangler, eller hvor systemet ikke automatisk henter den, kan diagnosen tilføjes manuelt direkte i regningen.
Åbn en eksisterende regning eller opret en ny på forløbet. Klik på diagnosefeltet - også selvom det er gråt - og tryk F2. I den fremkomne dialog trykkes Ins for at tilføje en henvisningsdiagnose (minimum påkrævet) og eventuelt en aktionsdiagnose, hvis denne adskiller sig fra henvisningsdiagnosen.
Sidst opdateret
Var dette nyttigt?