Planlagte vaccinationer
Opdateret 04-11-2024
Den nederste del af vaccinationskortet viser patientens planlagte (anbefalede) vaccinationer. En vaccination kan være anbefalet af enten en læge eller Statens Serum Institut.
Hvis oversigten ikke vises, skal du højreklikke et sted i vaccinationskortet og klikke på Vis Planlagte.

De planlagte vaccinationer vises på forskellige faner afhængigt af vaccinationstype. Som standard vises fanen med alle planlagte vaccinationer.
Fanen Lokale kommentarer viser kommentarer, der er knyttet til vaccinationer oprettet på det lokale (gamle) vaccinationskort.
Oversigten har følgende kolonner:
O: Viser et rødt flag, hvis den planlagte vaccinationsdato og -tid er overskredet.
Planlagt: Den planlagte vaccinationsdato og -tid.
Vaccine: Hvilken vaccine der er planlagt.
Forløb: Et eventuelt vaccinationsforløb, som patienten er tilknyttet, og som vaccinationen er en del af.
Indeks: Vaccinationens nummer (rækkefølge) i et eventuelt vaccinationsforløb.
Minimum: Hvor lang tid der som minimum skal gå fra en tidligere vaccination i forløbet, før den aktuelle vaccination bør udføres.
Serie: Hvilken serie vaccinationen eventuelt er en del af.
Opret ny planlagt vaccination
Højreklik i oversigten over de planlagte vaccinationer og vælg Opret Ny.
Angiv dato for hvornår vaccinationen skal udføres.
Klik i feltet 'Vaccine' og find den relevante vaccine, eller skriv i feltet for at søge efter vaccinen. Der kan søges på både de danske og latinske navne samt navne på de specifikke vaccinepræparater. Dobbeltklik på den relevante vaccine for at vælge den.
Hvis vaccinationen skal fremgå som en aftale i Aftalekalenderen, sæt flueben ved 'Opret i aftalekalender' og vælg i fold-ud-menuen hvilken brugers kalender, aftalen skal lægges i.
Sæt evt. flueben, hvis patienten ønsker Privatmarkering.
Afslut oprettelsen med <OK (F10)>. Hvis det er valgt, at aftalen skal oprettes i Aftalekalenderen, vises et vindue med de oplysninger, der overføres til Aftalekalenderen.

Opdater planlagt vaccination
Det er muligt at ændre datoen for en planlagt vaccination, samt hvorvidt den skal privatmarkeres.
Dette gøres ved at højreklikke på en planlagt vaccination og vælge Opdater.
Slet planlagt vaccination
Højreklik på en planlagt vaccination og vælg Slet.
Angiv en sletningsårsag.
Klik på <OK (F10)>. Vaccinationen fjernes herefter fra oversigten over planlagte vaccinationer.
Sidst opdateret
Var dette nyttigt?