> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.winplc.dk/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.winplc.dk/versionshistorik/tidligere-versioner/2023.md).

# 2023

## EG WinPLC 2023.12

#### Nye muligheder for digital post til patienter under 15 år

Bemærk, at denne funktionalitet kræver tilkøb af mit.dk-integration til EG WinPLC.

Vi har forbedret og videreudviklet det modul, som anvendes til at oprette og sende [digital post til patienter via mit.dk](/mit_dk.md).

Hvis I fremover forsøger at sende digital post til en patient under 15 år, vises et nyt vindue til valg af forældremyndighedsindehaver(e), som skal modtage posten på vegne af patienten.

Der laves automatisk et CPR-opslag, hvor de personer, som har forældremyndighed over patienten, hentes. Hvis de fundne personer ikke allerede fremgår af patientens relationer, gemmes de her.

Der kan også manuelt oprettes forældremyndige relationer i modulet [Relationer](/relationer.md). Disse relationer vil også kunne vælges på listen over modtagere af den digitale post.

![mit.dk vælg forældremyndighedsindehaver](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-b84df2cf58cdc58133ca788b9cc3be94c9a055e6%2Fhmfile_hash_9ff9189c.png?alt=media)

På fanen Afsendt til patient vil der fremgå en udgave af brevet for hver person, den er sendt til. Ved at klikke på brevet fremgår der oplysninger om, hvem brevet specifikt er sendt til.

Samtidig er hastigheden på mit.dk-modulet blevet optimeret.

#### Bedre overblik og adgang til Klinik+ services

Alle de webservices, som levereres af PLSP (Primærsektorens Leverandør Service Platform), har tidligere ligget som links under menupunktet ['Klinik+'](/klinikplus.md) i funktionsmenuen til venstre i EG WinPLC.

Disse links er blevet samlet i en liste for bedre overblik. Samtidig er der nu to versioner af listen:

* En liste som fortsat åbnes gennem 'Klinik+' i funktionsmenuen til venstre. Her er der adgang til de patientspecifikke services, dvs. som tager udgangspunkt i den aktuelle patientjournal, der er åben.

![Klinik+ venstremenu](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-d0aae926f3a258ea8f23168c2d85037997312c9f%2Fhmfile_hash_598cded0.png?alt=media)

* En liste som åbnes via det nye menupunkt 'Klinik+' i topmenuen. Her er der adgang til de services, som er tilgængelige uden at have en patientjournal i kontekst.

![Klinik+ topmenu](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-a8d0b8cc8335564be24fecd9459918dba1b98ce3%2Fhmfile_hash_90edda1b.png?alt=media)

Bemærk! Menuerne vises kun, hvis brugeren er logget ind med digital signatur i EG WinPLC.

Listen er inddelt i en overskuelig struktur, hvor Klinik+ relevante links er samlet i en kategori for bedre overblik. Samtidig vises en kort beskrivelse af den enkelte service, når musen holdes over titlen i listen.

Hvilke services, der er adgang til, afhænger klinikkens type, og hvilke services PLSP stiller til rådighed for de enkelte kliniktyper. Derfor vil I muligvis se færre/andre links end på nedenstående eksempel.

![PLSP 1login](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-2393d5009083a06e5faff570a0808f90300e2fd8%2Fhmfile_hash_7e9cd7c2.png?alt=media)

#### Indberetning af data om K77 Hjertesvigt (kun for almen praksis)

EG WinPLC er blevet klargjort til indberetning af data om hjertesvigt. [RKKP Hjertesvigt](/rkkp-og-forlobsplaner/rkkp.md) er tilføjet, så der automatisk vil blive indberettet data for patienter over 18 år, der har diagnosen K77 Hjertesvigt, så snart KiAP aktiverer det.

#### Lettere ordination af dosisdispenserede præparater

Ved oprettelse af en ordination i Medicin-modulet er der tilføjet en ny funktion, som giver nemmere mulighed at vælge et [dosisdispenseret præparat](/medicinkort/ny-ordination/dosisdispensering.md).

Det gøres ved at sætte flueben ved 'Skal dosisdispenseres' i forbindelse med medicinsøgningen i øverste højre hjørne af vinduet. I søgeresultatet vises nu udelukkende præparater, som kan dosisdispenseres.

![Medicinsøgning - skal dosisdispenseres](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-b48d3905cf68f8d1f47a0383d5f21e0b67cd214a%2Fhmfile_hash_1ef906da.png?alt=media)

Ved valg af et præparat fra listen, skal der ikke tages stilling til pakning. Ligeledes bliver recepten automatisk markeret som dosisdispenseret under 'Udlevering', og pakningsfeltet forbliver automatisk tomt.

Ved oprettelse af en ny recept eller receptanmodning på eksisterende dosisdispenseret ordination med dosisdispenseret recept, vil recept/receptanmodning automatisk blive markeret som dosisdispenseret.

## EG WinPLC 2023.11

#### Hurtigt overblik over indholdet i e-mailkonsultationer i notatfanen

Nu kan du se indholdet i e-mailkonsultationer uden at åbne selve e-mailkonsultationen via Diverse-fanen eller Kommunikationsstatus.

Hold blot musen over e-mailkonsultationen i [notatfanen](/notater.md), så vises indholdet.

Hvis der kun er sendt en e-mailkonsultation fra klinikken til patienten, vises dette blot. Hvis der har været en dialog mellem patient og klinik, vises øverst patientens e-mailkonsultation og nedenfor klinikkens besvarelse herpå.

![Notatmodul - mouseover e-kons](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-36f7ecb188464564cf55d9a4045b3efffc1641a3%2Fhmfile_hash_e79a0f63.png?alt=media)

#### Nye ikoner i Paraklinisk skema skaber større klarhed over prøvesvar

Vi introducerer en række nye ikoner i [Paraklinisk skema](/paraklinisk-skema.md), som gør det lettere for jer at få et overblik over prøvesvarenes status.

Det er blandt andet blevet tydeligere, hvorvidt en kommentar knytter sig til et enkelt prøvesvar eller til hele rekvisitionen.

|                                     |                                                                          |                                                                                                                                                                                                                                                                           |
| ----------------------------------- | ------------------------------------------------------------------------ | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| Gammelt ikon                        | Nyt ikon                                                                 | Betydning                                                                                                                                                                                                                                                                 |
| Paraklinisk ikon - sort pil         | Paraklinisk ikon - blå markering (kun blå markering)                     | Svaret skal godkendes                                                                                                                                                                                                                                                     |
| Paraklinisk ikon - blåt udråbstegn  | Paraklinisk ikon - R og Paraklinisk ikon - S Paraklinisk ikon - R plus S | Svaret indeholder en kommentar. 'R' indikerer, at der er tale om en rekvisitionskommentar, som hører til hele rekvisitionen. 'S' indikerer, at der er tale om en svarkommentar, som kun hører til det enkelte svar. 'R+S' vises, hvis begge typer kommentarer forekommer. |
| Paraklinisk ikon - dokument billede | Paraklinisk ikon - papirclips                                            | Svaret har en vedhæftning                                                                                                                                                                                                                                                 |
| (intet ikon blev vist)              | Paraklinisk ikon - pile                                                  | Svaret er blevet korrigeret                                                                                                                                                                                                                                               |
| Paraklinisk ikon - gul hængelås     | Paraklinisk ikon - gul hængelås ny                                       | Svaret er privatmarkeret                                                                                                                                                                                                                                                  |

De nye ikoners betydning fremgår også i bunden af Paraklinisk skema.

Ligeledes kan der nu forekomme kursiv tekst ved en prøve. Den kursive tekst indikerer, at laboratoriet har en rekvisition på prøven, men endnu ikke et svar. Det er således et varsel om, at der kommer et svar.

Den kursive tekst kan eksempelvis være 'Se Mikro' eller '\*\*\*\*\*'.

De nye ikoner optræder også ved visning af laboratoriesvar i mappen 'Parakliniske svar' i [Kommunikationsstatus](/kommunikationsstatus.md). Her er der tilføjet nye kolonner til visning af ikonerne:

* Kmt. = kommentar
* Kor. = korrigeret
* Prv. = privatmarkeret

![Kommunikationsstatus - Parakliniske svar](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-dc75f29527cebc5a1dd73f4d718112515316e926%2Fhmfile_hash_8c6458e9.png?alt=media)

#### Forbedret ydelsesopdatering - vi opdaterer flere ydelser for jer

Vi har forbedret vores service, der anvendes til ydelsesopdatering, hvilket giver jer bedre mulighed for at kode de rigtige ydelser samt sparer jer for at opdatere ydelser.

Fremover skal I ikke længere selv bruge tid på at indtaste regionale ydelser og ydelser fra lokalaftaler. Disse ydelser kommer automatisk ind med ydelsesopdateringen.

Alle ydelser pånær [attestydelser](/kommunikationsstatus/dynamiske-blanketter-kommunikationsstatus/ydelser-for-attester.md) og egne ydelser opdateres således automatisk.

Der kommer jævnligt nye sygesikringsydelser ind, nu også over ydelsesnummer 9000, som hidtil kun har været anvendt til egne ydelser. Hvis der kommer en sygesikringsydelse ind med et nummer, som allerede tilhører en egenydelse, bliver egenydelsen automatisk flyttet til et ledigt ydelsesnummer over 9300. Nye egne ydelser bør oprettes på numre over 9300 (bemærk: for speciallæger bør nye egne ydelser oprettes på numre under 100).

Samtidig er der blevet plads til en længere ydelsestekst ved oprettelse af en ydelse.

#### EG WinPLC Idéportalen: ny platform til at foreslå forbedringer til EG WinPLC

Vi har over længere tid arbejdet på en idéportal, som vi nu er klar til at lancere.

Formålet med portalen er at give vores brugere mulighed for at komme med idéer til ny funktionalitet og forslag til forbedringer af eksisterende moduler i EG WinPLC, og ikke mindst se og følge de forslag, som andre brugere har indsendt.

Du tilgår Idéportalen via topmenuen Hjælp > WinPLC Idéportal.

Læs hvordan du bruger Idéportalen i afsnittet [EG WinPLC Idéportalen](/eg-winplc-ideportalen.md).

#### Tilpasning ved oprettelse af visse speciallægehenvisninger

Der er implementeret mindre rettelser ved oprettelse af speciallægehenvisninger. Det skyldes, at det ikke længere er muligt at sende henvisninger med henvisningstype 'Vurdering ved enkeltstående konsultation' til fritvalgsordningen på DNHF (Den Nationale Henvisningsformidling). Henvisningen skal i stedet sendes direkte til en konkret speciallæge.

Hvis der oprettes en [elektronisk henvisning](/formularer/elektronisk-henvisning.md) i EG WinPLC, hvor Henvisningshotellet vælges som modtager, er det ikke muligt i 'Henvisningstype' at vælge '6. Vurdering ved enkeltstående konsultation'. Hvis der i stedet vælges en konkret modtager, vil henvisningstype 6 være tilgængelig.

Ved oprettelse af en henvisning med henvisningstype 6, er der ligeledes tilføjet to nye funktioner:

* En ny menu til at registrere patientens samtykke til digital indkaldelse. Denne registrering sendes med i henvisningen og kan give speciallægen mulighed for at indkalde patienten via e-Boks/mit.dk. Som standard er der ikke registreret noget, og der skal vælges enten "Uoplyst", "Positivt" eller "Negativt", før henvisningen kan sendes.
* Et nyt link, 'Oversigt over målgrupper for enkeltstående konsultation', som åbner en vejledning til henvisningen inden for de forskellige specialer.

![Henvisningstype 6](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-1a9d47df93d8ed864ee2debac7762aacf657694f%2Fhmfile_hash_e08ccc86.png?alt=media)

#### Søg blandt notater på mors-markerede patienter

Funktionen '[Søg i notat](/notater/sog-i-notat.md)' har fået tilføjet to nye muligheder for at tilpasse søgningen. Det betyder, at der nu kan medtages notater på patienter, som er markeret mors og notater på slettede patienter.

#### Lettere ordination af dosisdispenserede præparater

Ved oprettelse af en ordination i Medicin-modulet er der tilføjet en ny funktion, som giver nemmere mulighed at vælge et [dosisdispenseret præparat](/medicinkort/ny-ordination/dosisdispensering.md).

Det gøres ved at sætte flueben ved 'Skal dosisdispenseres' i forbindelse med medicinsøgningen i øverste højre hjørne af vinduet. I søgeresultatet vises nu udelukkende præparater, som kan dosisdispenseres.

![Medicinsøgning - skal dosisdispenseres](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-b48d3905cf68f8d1f47a0383d5f21e0b67cd214a%2Fhmfile_hash_1ef906da.png?alt=media)

Ved valg af et præparat fra listen, skal der ikke tages stilling til pakning. Ligeledes bliver recepten automatisk markeret som dosisdispenseret under 'Udlevering', og pakningsfeltet forbliver automatisk tomt.

Ved oprettelse af en ny recept eller receptanmodning på eksisterende dosisdispenseret ordination med dosisdispenseret recept, vil recept/receptanmodning automatisk blive markeret som dosisdispenseret.

## EG WinPLC 2023.08

#### Ny 'Læst'-status på e-mailkonsultationer åbnet via Min Læge appen

Fremover får afsendte e-mailkonsultationer angivet statussen 'Læst' i EG WinPLC, når patienten åbner e-mailkonsultationen via [Min Læge appen](/min-laege-app-mla.md). Det vises ved, at feltet 'Læst' på den afsendte e-mailkonsultation udfyldes med dato og tidspunkt for, hvornår patienten har læst e-mailkonsultationen. Den afsendte e-mailkonsultation kan både åbnes via fanen [Diverse](/diverse.md) på patientens journal og via [Kommunikationsstatus](/kommunikationsstatus.md), i mappen E-mailkonsultationer, hvor der skal vælges "Besvaret i dag" eller "Besvaret i denne uge" i fold-ud-menuen øverst.

Markering af 'Læst'-status fungerer dermed på samme måde, som når patienten åbner en e-mailkonsultation via emailkonsultation.dk. Løsningen er med til at sikre, at du altid ved, om patienterne har læst vigtig information i afsendte e-mailkonsultationer.

Når patienten har læst en e-mailkonsultation via Min Læge appen, markeres e-mailkonsultationen samtidig som læst på emailkonsultation.dk.

#### Nyt og forbedret Diagnose-modul (kun for almen praksis)

Diagnosefanen har fået et teknologisk og designmæssigt løft med det formål at skabe et bedre overblik over patientens diagnoser.

Derudover er der tilføjet flere oplysninger til forløbsdiagnoserne, så det bliver transparent hvorvidt forløbet er afsluttet eller igangværende, og om diagnosen er påsat [Diagnosekortet](/diagnosekortet.md).

Se en beskrivelse og vejledning til modulet i kapitlet [Diagnoser](/diagnoser.md).

#### To nye funktioner til bedre administration af patientens diagnoser (kun for almen praksis)

Bemærk! Disse nye funktioner er sendt ud til en håndfuld pilotklinikker i version 2023.06. Funktionerne kommer nu ud til de resterende almen praksis-klinikker i denne version.

I forbindelse med MedCom certificering af Diagnosepakken har vi implementeret to nye funktioner:

* Mulighed for at tilføje kontaktdiagnoser på [Diagnosekortet](/diagnosekortet.md)
* Mulighed for at tilknytte en kontaktdiagnose til en forløbsdiagnose i [diagnosemodulet](/diagnoser.md)

Tilføj kontaktdiagnose på Diagnosekortet

Det er nu muligt at sætte kontaktdiagnoser på Diagnosekortet.

Der er implementeret en ny knap, \<Tilføj kontaktdiagnose>, i Diagnosekortet på fanebladet Afstem. Ved klik på \<Tilføj kontaktdiagnose> åbner et nyt vindue. Nederst i vinduet fremgår en liste over alle de kontaktdiagnoser på patientens journal, der kan tilføjes selvstændigt på Diagnosekortet. (Her fremgår således ikke kontaktdiagnoser, som er tilknyttet en forløbsdiagnose). For at tilføje en diagnose, klik på ikonet ![ikon plus](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2F86zQlXlPx1qWg8Ny40tv%2FGrey%20plus%20V1.png?alt=media\&token=0670f08e-0be6-48f1-b6c2-614de4f5f502). Kontaktdiagnosen bliver herefter flyttet op under 'Relevante kontaktdiagnoser' øverst i vinduet, hvilket indikerer, at den bliver tilføjet på Diagnosekortet. Når alle de relevante kontaktdiagnoser er fremsøgt og tilføjet, klik på \<Gem (F10)>. Herefter tilføjes kontaktdiagnoserne på Diagnosekortet, hvor de fremgår med status 'Relevant', og debutdato tilsvarer kontaktdato.

![Diagnosekortet - tilføj kontakt til diagnosekort](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-95b05bebdc8bfc11886f01eb6103dd20949b5ed2%2Fhmfile_hash_3ed21a80.png?alt=media)

Tilknyt kontaktdiagnose til forløbsdiagnose i diagnosemodulet

For at skabe et bedre overblik over diagnoser i diagnosemodulet, er det nu muligt at tilknytte en kontaktdiagnose til en forløbsdiagnose.

Det gøres ved at højreklikke på en kontaktdiagnose i oversigten over diagnoseregistreringer, og vælge Tilknyt kontakt til forløb. Der åbner et nyt vindue med en oversigt over de forløbsdiagnoser, som kontaktdiagnosen kan tilknyttes. (Her fremgår således ikke forløbsdiagnoser, som har afslutningsdato før kontaktdatoen for kontaktdiagnosen, og heller ikke forløbsdiagnoser, som har debutdato efter kontaktdatoen for kontaktdiagnosen). Sæt flueben ved den forløbsdiagnose, som kontaktdiagnosen skal tilknyttes, og klik på \<Gem (F10)>. Herefter bliver oversigten over forløbsdiagnoser i diagnosemodulet automatisk opdateret. I kolonnen med et link-symbol ![ikon link](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-207c508b30ba7602c7efc661413728493381d314%2Fhmfile_hash_ebe3cefd.png?alt=media) vil der fremgå et tal, som indikerer, hvor mange kontaktdiagnoser, der er tilknyttet den pågældende forløbsdiagnose. For at se den/de tilknyttede kontaktdiagnoser, klik på forløbsdiagnosen, som herefter folder sig ud.

Hvis en forløbsdiagnose, hvortil der er knyttet kontaktdiagnoser, sættes på Diagnosekortet, følger de tilknyttede kontaktdiagnoser ikke med over på Diagnosekortet.

Kontaktdiagnoser, som er tilføjet selvstændigt på Diagnosekortet, kan ikke tilknyttes forløbsdiagnoser.

![Diagnosefanen - kontakt tilknyttet forløb](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-e6f962b5f5391f7546484147027e3b2e390098fe%2Fhmfile_hash_4f4c1049.png?alt=media)

#### Nemmere afstemning af Diagnosekortet (kun for almen praksis)

Der er implementeret en ny knap, \<Vælg/Fravælg alle>, som gør det muligt at vælge eller fravælge alle diagnoser i listen på én gang, når Diagnosekortet skal afstemmes allerførste gang. Knappen er kun tilgængelig ved allerførste afstemning af Diagnosekortet.

#### Forbedring af datakvalitet i diagnoseregistreringer (kun for almen praksis)

Vi har gennemført en generel sanering af diagnoseregistreringer, som konverterer forældede og ugyldige diagnosekoder til gældende diagnosekoder.

Det er foretaget på de diagnoseregistreringer, hvor vi maskinelt har kunne lave en entydig konvertering.

Følgende forbedringer er foretaget:

* ICPC-2 koder uden ICD-10 koder tilknyttet er blevet konverteret til standard ICD-10. Eksempelvis er T90 blevet konverteret til T90 + E119A.
* ICD-10 koder uden ICPC-2 koder tilknyttet er blevet konverteret, hvis der er et 1-1 forhold. Undtagelsen er dog hvis det er kønsbaseret.
* Forældede kodepar er blevet erstattet af det opdaterede kodepar.

Samlet set betyder det, at du vil opleve en forbedret datakvalitet i EG WinPLC og se færre diagnoseregistreringer, som er enten forældede eller ugyldige, som illustreret på siden [Tekstformatering af diagnoser](/diagnoser/tekstformatering-diagnoser.md).

TILFØJELSER EFTER RELEASE AF VERSION 2023.08

#### Forbedringer og fejlrettelser i Medicinkortet

Der er tilføjet mindre rettelser i Medicinkortet:

* Der vises nu information om seneste udleveringsapotek for et præparat, når musen holdes over udleveringsdatoen i kolonnen 'Udleveret'.
* På VKA-ordinationer er det nu muligt at indskyde et justeringsforløb med dosering på 0, altså en periode uden dosering. Det gøres ved at oprette et opstarts-/justeringsforløb, tilføje det ønskede antal dage og indtaste 0 ud for dagene.
* Ved oprettelse/redigering af en ordination med lang doseringstekst, er det nu muligt at se hele doseringsteksten ved at scrolle i doseringstekst-vinduet.

## EG WinPLC 2023.06

#### Patienter kan nu vedhæfte en fil til e-mailkonsultation via Min Læge appen

Indtil nu har det kun været muligt for patienter at vedhæfte en fil til en e-mailkonsultation, som de sendte via emailkonsultation.dk.

Nu kan de også vedhæfte en fil til en e-mailkonsultation, som de sender via [Min Læge appen](/min-laege-app-mla.md). Dette giver mere fleksibilitet for patienterne og udvider anvendelsesmulighederne af Min Læge appen.

#### Delt personale er blevet tilgængelig i Min Læge appen

Personale, som er delt mellem flere klinikker, er fremadrettet bedre understøttet i [Min Læge appen](/min-laege-app-mla.md).

Udover at kunne booke tider hos klinikkens faste behandlere, kan patienter nu også via appen se og booke tider hos behandlere, som også arbejder for andre klinikker og kan bookes online.

#### Redesign af modulet 'Patientkommunikation' med mulighed for brugerdefineret navn

Patientkommunikations-modulet, som samler indstillingerne for e-services (emailkonsultation.dk, aftalebogen.dk og Min Læge appen), er blevet opdateret med et mere overskueligt layout. Modulet åbnes stadig via Opsætning > [Patientkommunikation](/patientkommunikation.md).

Der er også tilføjet mulighed for at angive et brugerdefineret navn for hver behandler. Brugeren vil blive vist med dette navn på e-services i stedet for det oprindelige brugernavn i EG WinPLC.

#### Store bededag er fjernet som helligdag fra og med 2024

Efter vedtagelse i Folketinget er store bededag ikke længere en helligdag fra og med 2024.

Derfor er helligdagsmarkeringen på store bededag i Aftalekalenderen blevet fjernet, og Aftalekalenderen er fremadrettet automatisk åben på store bededag.

IGANGVÆRENDE PILOTPROJEKTER

Diagnosekortet:

Læs mere om projektet her: <https://medcom.dk/projekter/diagnosekort/>

#### To nye funktioner til bedre administration af patientens diagnoser (kun for almen praksis)

Bemærk! Det er kun håndfuld pilotklinikker, som får adgang til disse nye funktioner i første omgang. Når funktionerne er afprøvet i praksis, kommer funktionaliteten ud til de resterende almen praksis-klinikker i en senere version. De pågældende pilotklinikker er informeret.

I forbindelse med MedCom certificering af Diagnosepakken har vi implementeret to nye funktioner:

* Mulighed for at tilføje kontaktdiagnoser på [Diagnosekortet](/diagnosekortet.md)
* Mulighed for at tilknytte en kontaktdiagnose til en forløbsdiagnose i [diagnosemodulet](/diagnoser.md)

Tilføj kontaktdiagnose på Diagnosekortet

Det er nu muligt at sætte kontaktdiagnoser på Diagnosekortet.

Der er implementeret en ny knap, \<Tilføj kontaktdiagnose>, i Diagnosekortet på fanebladet Afstem. Ved klik på \<Tilføj kontaktdiagnose> åbner et nyt vindue. Nederst i vinduet fremgår en liste over alle de kontaktdiagnoser på patientens journal, der kan tilføjes selvstændigt på Diagnosekortet. (Her fremgår således ikke kontaktdiagnoser, som er tilknyttet en forløbsdiagnose). For at tilføje en diagnose, klik på ikonet ![ikon plus](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2F86zQlXlPx1qWg8Ny40tv%2FGrey%20plus%20V1.png?alt=media\&token=0670f08e-0be6-48f1-b6c2-614de4f5f502). Kontaktdiagnosen bliver herefter flyttet op under 'Relevante kontaktdiagnoser' øverst i vinduet, hvilket indikerer, at den bliver tilføjet på Diagnosekortet. Når alle de relevante kontaktdiagnoser er fremsøgt og tilføjet, klik på \<Gem (F10)>. Herefter tilføjes kontaktdiagnoserne på Diagnosekortet, hvor de fremgår med status 'Relevant', og debutdato tilsvarer kontaktdato.

![Diagnosekortet - tilføj kontakt til diagnosekort](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-95b05bebdc8bfc11886f01eb6103dd20949b5ed2%2Fhmfile_hash_3ed21a80.png?alt=media)

Tilknyt kontaktdiagnose til forløbsdiagnose i diagnosemodulet

For at skabe et bedre overblik over diagnoser i diagnosemodulet, er det nu muligt at tilknytte en kontaktdiagnose til en forløbsdiagnose.

Det gøres ved at højreklikke på en kontaktdiagnose i oversigten over diagnoseregistreringer, og vælge Tilknyt kontakt til forløb. Der åbner et nyt vindue med en oversigt over de forløbsdiagnoser, som kontaktdiagnosen kan tilknyttes. (Her fremgår således ikke forløbsdiagnoser, som har afslutningsdato før kontaktdatoen for kontaktdiagnosen, og heller ikke forløbsdiagnoser, som har debutdato efter kontaktdatoen for kontaktdiagnosen). Sæt flueben ved den forløbsdiagnose, som kontaktdiagnosen skal tilknyttes, og klik på \<Gem (F10)>. Herefter bliver oversigten over forløbsdiagnoser i diagnosemodulet automatisk opdateret. I kolonnen med et link-symbol ![ikon link](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-207c508b30ba7602c7efc661413728493381d314%2Fhmfile_hash_ebe3cefd.png?alt=media)vil der fremgå et tal, som indikerer, hvor mange kontaktdiagnoser, der er tilknyttet den pågældende forløbsdiagnose. For at se den/de tilknyttede kontaktdiagnoser, klik på forløbsdiagnosen, som herefter folder sig ud.

Hvis en forløbsdiagnose, hvortil der er knyttet kontaktdiagnoser, sættes på Diagnosekortet, følger de tilknyttede kontaktdiagnoser ikke med over på Diagnosekortet.

Kontaktdiagnoser, som er tilføjet selvstændigt på Diagnosekortet, kan ikke tilknyttes forløbsdiagnoser.

![Diagnosefanen - kontakt tilknyttet forløb](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-e6f962b5f5391f7546484147027e3b2e390098fe%2Fhmfile_hash_4f4c1049.png?alt=media)

## EG WinPLC 2023.05

#### Nu kan I logge ind med MitID Erhverv i EG WinPLC

NemID medarbejdersignatur erstattes fremover af MitID Erhverv. Derfor er loginprocessen for adgang til bl.a. Medicinkortet og Vaccinationsmodulet i EG WinPLC blevet ændret. Husk blot, at det skal aktiveres under Kartoteker > Klinik og EG WinPLC skal genstartes, før det træder i kraft (kun relevant indtil 01-07-2023, hvorefter det automatisk er aktiveret).

![Klinikoplysninger - aktiver MitID](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-5bd716e629340dd1a833afd79b44d44e011e48a6%2Fhmfile_hash_7ca30518.png?alt=media)

Læs, hvordan I logger ind på den nye måde, i afsnittet [Login med MitID Erhverv](/medicinkort/brugeradgang-til-fmk/login-med-mitid-erhverv.md).

#### Få bedre overblik over den information, vi sender ud til jer

Vi har forbedret den service, vi anvender til at sende information ud til jer.

Al information, som vi sender til jer gennem EG WinPLC, kan I som bekendt finde i [Kommunikationsstatus](/kommunikationsstatus.md), i mappen "Information fra EG".

I fold-ud-menuen i toppen kan der vælges mellem ulæste, læste og alle meddelelser. For at åbne en meddelelse, marker den og klik på , eller dobbeltklik på meddelelsen.

Vi har tilføjet 2 nye ting som gør, at I lettere kan vurdere informationens karakter og relevans:

* Fremover kan I se hvor høj prioritet, vi har vurderet, at informationen har.
* Fremover kan I se et kort resumé af, hvad informationen omhandler.

Informationens prioritet vises med ikoner:

![Kommunikationsstatus ikon - rødt udråbstegn](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-ac44b640439a1ba0adf36ea52dfd1e49da7b84fa%2Fhmfile_hash_c0113069.png?alt=media) (rødt udråbstegn) = informationen har høj prioritet og bør læses snarest muligt.

![Kommunikationsstatus ikon - gul advarselstrekant](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-275e224e8b870e27201585fe45b74700c1c213ed%2Fhmfile_hash_7c6e5f5b.png?alt=media) (gul trekant) = informationen har middel prioritet, og bør læses inden for de kommende dage.

(intet ikon) = informationen har lav prioritet, og kan læses når det passer ind.

Resuméet af informationen fremgår i forhåndsvisningsfeltet nederst til højre i Kommunikationsstatus.

![Information fra EG](https://741394772-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FUp50xp9Xbdk29t3yqadk%2Fuploads%2Fgit-blob-41ba2d1c06ddfc09c9c34923202f704345c41dc5%2Fhmfile_hash_d5097b02.png?alt=media)

## EG WinPLC 2023.03

#### Færre klik ved oprettelse af nye patienter

Vi har effektiviseret arbejdsgangen ved [oprettelse af nye patienter](/patientjournal/opret-ny-patient.md) i EG WinPLC, hvilket betyder færre klik.

Alle overflødige trin er fjernet, så I hurtigere kommer ind på patientens journal eller tidsbestillingsvinduet (afhængigt af om patienten oprettes fra hhv. WinPLC eller Aftalekalenderen), når der er indtastet fuldt, gyldigt CPR-nummer og stamkortet er udfyldt.

#### Hurtig genvej til denne manual fra topmenuen "Hjælp"

Vi har indsat en genvej til denne manual direkte i EG WinPLC. Dermed kan I hurtigere tilgå manualen og finde hjælp i vejledningerne.

Genvejen ligger i topmenuen under Hjælp > WinPLC manual.

#### Mere og bedre ydelsesvalidering for at afhjælpe returregninger (kun for almen praksis)

Vi har bedt om jeres feedback til at forbedre ydelsesstøtten i EG WinPLC. Ud fra de input vi fik, har vi optimeret og tilføjet valideringsregler, som tjekker om en ydelse kan bruges i den konkrete sammenhæng. Det sikrer, at I får taget de korrekte ydelser og dermed mindsker antallet af returregninger.

Følgende ydelsesvalideringer er blevet tilføjet:

* Årskontrol på grænsegængere: Hvis ydelse 0120 (1. kons/årsstatus) benyttes på grænsegængere, vises der en advarsel.
* Samtaleterapi på grænsegængere: Hvis ydelse 6101 (Samtaleterapi) benyttes på grænsegængere, vises der en advarsel.
* Forløbsydelser på patienter i sygesikringsgruppe 2: Hvis der benyttes en eller flere forløbsydelser på en patient i sygesikringsgruppe 2, vises der en advarsel. Det gælder følgende forløbsydelser: 0130, 0131, 0132, 0133.

Følgende regler er justeret i forhold til lokale aftaler i Region Syddanmark:

* Ydelse 4609 (Krisesamtale) og 4610 (Samtaleterapi) kan nu benyttes sammen med ydelse 1003 (Reg. ift. udført på video) uden, at der dukker en advarsel op.
* Til grundydelsen 4610 (Samtaleterapi) kan der nu tilvælges lige så mange besøgs- og tillægsydelser som ønsket.

#### Fejlrettelser i modulet Patientkommunikation

Der har været nogle få fejl i modulet [Patientkommunikation](/patientkommunikation.md), bl.a. i forhold til indstillingerne 'Online patientoprettelse' og 'Maks. længde på e-kons', hvor ændringer ikke blev korrekt gemt. Dette er nu udbedret.

Vær opmærksom på, at indstillingerne aktivt skal opsættes på ny.

## EG WinPLC 2023.02

#### Nyt og forbedret Diagnose-modul (kun for almen praksis)

Diagnosefanen har fået et teknologisk og designmæssigt løft med det formål at skabe et bedre overblik over patientens diagnoser.

Derudover er der tilføjet flere oplysninger til forløbsdiagnoserne, så det bliver transparent hvorvidt forløbet er afsluttet eller igangværende, og om diagnosen er påsat [Diagnosekortet](/diagnosekortet.md).

Se en beskrivelse og vejledning til modulet i kapitlet [Diagnoser](/diagnoser.md).

#### Mere og bedre ydelsesvalidering for at afhjælpe returregninger (kun for almen praksis)

Vi har bedt om jeres feedback til at forbedre ydelsesstøtten i EG WinPLC. Ud fra de input vi fik, har vi optimeret og tilføjet valideringsregler, som tjekker om en ydelse kan bruges i den konkrete sammenhæng. Det sikrer, at I får taget de korrekte ydelser og dermed mindsker antallet af returregninger.

Følgende ydelsesvalideringer er blevet tilføjet:

* Årskontrol på grænsegængere: Hvis ydelse 0120 (1. kons/årsstatus) benyttes på grænsegængere, vises der en advarsel.
* Samtaleterapi på grænsegængere: Hvis ydelse 6101 (Samtaleterapi) benyttes på grænsegængere, vises der en advarsel.
* Forløbsydelser på patienter i sygesikringsgruppe 2: Hvis der benyttes en eller flere forløbsydelser på en patient i sygesikringsgruppe 2, vises der en advarsel. Det gælder følgende forløbsydelser: 0130, 0131, 0132, 0133.

Følgende regler er justeret i forhold til lokale aftaler i Region Syddanmark:

* Ydelse 4609 (Krisesamtale) og 4610 (Samtaleterapi) kan nu benyttes sammen med ydelse 1003 (Reg. ift. udført på video) uden, at der dukker en advarsel op.
* Til grundydelsen 4610 (Samtaleterapi) kan der nu tilvælges lige så mange besøgs- og tillægsydelser som ønsket.

## EG WinPLC 2023.01

#### Ny adgang til FAPS FriFerie (kun for speciallægepraksis) og omdøbning af menupunktet 'PLSP 1login'

Menupunktet 'PLSP 1login' i funktionsmenuen er blevet omdøbt til 'Klinik+'.

FAPS har i samarbejde med PLSP lanceret systemet FAPS FriFerie til registrering af ferielukket i speciallægepraksis.

Systemet åbnes med knappen under menupunktet [Klinik+](/klinikplus.md) i funktionsmenuen.

#### Fejlrettelser til Medicinkortet (FMK)

Vi har foretaget en række fejlrettelser i [Medicinkortet](/medicinkort.md), primært i forbindelse med ophævning af pausering.

#### Mindre forbedringer af det nye stamkort

Vi har foretaget en række fejlrettelser og mindre tilføjelser i [det nye fælles stamkort.](/patientjournal/faelles-stamkort.md)

TILFØJELSER EFTER RELEASE AF VERSION 2023.01

Forbedringer til [EG mit.dk](/mit_dk.md):

#### Tilgå EG mit.dk modulet uanset patientens samtykke

Modulet EG mit.dk kan nu åbnes uafhængigt af patientens samtykke til mit.dk. Det sikrer, at der er adgang til at se oversigten over tidligere sendt digital post, fx fra lægepost.dk og e-Boks.

#### Nu kan I registrere samtykke i forsendelsesøjeblikket, uden at skulle gå ind på stamkortet

Hvis der ikke er registreret samtykke til mit.dk på patientens stamkort, når I forsøger at sende noget til patienten via EG mit.dk, popper der nu et vindue op:

* Hvis samtykke-status er uoplyst på patienten, får I mulighed for at registrere samtykke i vinduet og sende med det samme, uden at skulle gå ind på patientens stamkort. Samtykke-registreringen gemmes automatisk på patientens stamkort.
* Hvis patienten før har sagt nej til mit.dk, gøres der opmærksom på, at patienten ikke samtykker til at modtage digital post via mit.dk. Brevet må derfor sendes på anden vis. Samtykke-status skal herefter ændres på stamkortet, før servicen kan benyttes.

## EG WinPLC 2022.12

#### Forbedret sikkerhed ved login i EG WinPLC

Sikkerheden omkring login i EG WinPLC er blevet forbedret. Der ses ikke nogen visuel ændring.

#### Nyheder til Forløbsplaner og RKKP-indberetning (kun for almen praksis)

Vi har foretaget en række opdateringer med hensyn til Forløbsplaner og RKKP:

* Der sendes nu information om vaccinationer fra DDV til alle forløbsplaner.
* Vi understøtter nu de to nye projekter; 'RKKP astma' og 'RKKP atrieflimren'. Det betyder, at hvis klinikken fremadrettet er tilmeldt de to projekter, vil EG WinPLC kunne udsøge de relevante patienter og sende data til de pågældende projekter. Tilmelding til de to nye projekter foregår som sædvanligt i topmenuen under Opsætning > Forløbsplaner tilmelding.
* EG WinPLC integrationen til Forløbsplaner er blevet forbedret i forhold til ydeevne.

Læs mere om oprettelse af forløbsplaner i kapitlet [RKKP og Forløbsplaner](/rkkp-og-forlobsplaner.md).

#### Recertificering af Sentinel (kun for speciallægepraksis)

Sentinel-integrationen til EG WinPLC er blevet recertificeret efter en række ændringer. Følgende data sendes nu også til Sentinel:

* Recepter
* Laboratoriesvar fra Paraklinisk skema
* Udgående lægebreve/epikriser
* Indgående henvisninger

Læs mere om Sentinel hos eKVIS (Enheden for kvalitet i speciallægepraksis) her: <https://ekvis.dk/redskaber/sentinel/>

EG WinPLC 2022.11

#### E-admin erstattes af nyt modul "Patientkommunikation" - sikrer nemmere administration af emailkonsultation.dk, aftalebogen.dk og Min Læge appen

Vi lancerer modulet 'Patientkommunikation', som gør det nemmere at administrere jeres e-services til kommunikation med patienterne (emailkonsultation.dk og aftalebogen.dk) og Min Læge appen. Dermed erstatter Patientkommunikationsmodulet det tidligere administrationsværktøj 'e-admin' og samler indstillingerne i ét modul.

Med det nye modul kan I rette indstillingerne for emailkonsultation.dk, aftalebogen.dk og Min Læge appen direkte fra EG WinPLC. Indstillingerne kan rettes på klinikniveau og individuelt behandlerniveau, hvilket giver mulighed for både at ensrette og skræddersy kommunikationen ud mod patienterne, og samtidig understøtte et professionelt billede af klinikken.

Det er ligeledes tydeligere og mere gennemskueligt, hvad patienterne kan se på emailkonsultation.dk, aftalebogen.dk og i Min Læge appen, og hvilke autosvar patienterne modtager.

Læs mere om mulighederne i afsnittet [Patientkommunikation](/patientkommunikation.md).

#### Redesign af stamkortet giver bedre overblik

Stamkortet har fået en teknologisk og designmæssig overhaling med det formål at kunne imødegå fremtidige krav til stamoplysninger og gøre modulet mere overskueligt.

Det betyder bl.a. at modulet er delt op i faneblade, og der er blevet plads til flere stamoplysninger, bl.a. dynamisk visning af egen læge/tidligere læge afhængig af patientens tilknytning.

Læs mere og se et eksempel i afsnittet [Fælles Stamkort.](/patientjournal/faelles-stamkort.md)

#### Hurtigere fremsøgning af patienter via Patientvælgeren

Vi har optimeret Patientvælgeren, som bruges ved fremsøgning af patienter i systemet. Det betyder bedre performance og hastighed ved visning af søgeresultater. Derudover har modulet fået et designmæssigt løft.

Læs mere om Patientvælgeren i afsnittet [Åbn patient](/patientjournal/aabn-patient.md).

Nu kan I også søge efter patienter ud fra den nye nationale standard for eCPR (erstatnings-CPR). Læs mere i punktet nedenfor.

#### Implementering af national standard for erstatnings-CPR

Den nye nationale standard for erstatnings-CPR (eCPR) er implementeret i EG WinPLC. Det betyder, at det nu er muligt at fremsøge patienter med følgende fire typer af CPR-nummer:

* Normalt dansk CPR
* X-eCPR (national standard)
* D-eCPR (regionernes standard)
* \*-CPR (stjerne-CPR)

Nationale eCPR (X-eCPR) kan ikke oprettes i EG WinPLC, men skal oprettes på FMK-online. Når dette er gjort, kan patientens journal oprettes i EG WinPLC. Læs mere om proceduren i afsnittet [Opret ny patient](/patientjournal/opret-ny-patient.md) under 'Udenlandsk patient'.

Henvisninger, korrespondancer, lægebreve og WebReq rekvisitioner kan kun sendes på patienter med enten et normalt dansk CPR eller et nationalt eCPR (X-eCPR).

Med X-eCPR kan du også udskrive medicin til fx turister direkte fra EG WinPLC. Alle andre typer erstatnings-CPR kan ikke benyttes med FMK.

Stjerne-CPR kan fortsat oprettes i EG WinPLC. Regionernes eCPR (D-eCPR) kan ikke oprettes i EG WinPLC, men kan fremsøges i systemet, såfremt der er kommet nogle CPR-numre af denne type ind i systemet.

#### Ydernummer på henvisninger i forbindelse med udlægningsaftalen for speciallæger

Henvisninger, som ligger til grund for de regninger, der laves til udlægningsaftalen for speciallægerne, er ændret således, at der nu fremgår et ydernummer på henvisningen. Ydernummeret tilhører enten speciallægevisitatoren eller den originalhenvisende læge. Dette foregår automatisk, og kræver ingen aktiv handling fra jer.

EG WinPLC 2022.08

#### Fælles liste over hyppigt anvendte diagnoser for hele klinikken (for speciallægeklinikker)

I ICD10 diagnosevælgeren er det nu muligt at tilføje diagnoser til grenen "Klinik". Det gøres ved at fremsøge en diagnose, højreklikke på den og vælge Føj til foretrukne, hvormed den placeres under grenen "Personlig". Herefter kan diagnosen kopieres til grenen "Klinik" vha. drag-and-drop (træk-og-slip): Klik og hold musen nede på diagnosen, træk den hen på "Klinik" og slip den.

Disse diagnoser er dermed synlige for alle brugere i klinikken, og grenen "Klinik" fungerer som en fælles liste.

#### Diagnosevalidering sikrer korrekt visning af diagnoser (for speciallægeklinikker)

Der er tilføjet en validering til ICD10 diagnosevælgeren, således at diagnosekoder ikke fremgår to gange og udgåede diagnoser ikke længere vises.

#### Lettere adgang til WinPLC kursusoversigt

Vi har indsat en genvej til kursusoversigten på vores hjemmeside direkte i EG WinPLC. Dermed kan I lettere få overblik over alle vores kurser og webinarer samt fagrelevante events.

Genvejen ligger i topmenuen under Hjælp > WinPLC kurser og events.

#### Menupunktet til OBS-boks på hjemmeside er fjernet

I forbindelse med overgangen til en ny hjemmeside-udbyder, udfases OBS-boks funktionen. Derfor er menupunktet Opsætning > Hjemmeside > OBS-boks blevet fjernet.

IGANGVÆRENDE PILOTPROJEKTER

Diagnosekortet:

Læs mere om projektet her: <https://medcom.dk/projekter/diagnosekort/>

#### Nye symboler for Diagnosekortet i journalhovedet sikrer hurtigt overblik

Vi har tilføjet to nye symboler for Diagnosekortet i journalhovedet. Der er nu visuel forskel på, om der er oprettet og afstemt et Diagnosekort på patienten, eller om det aldrig har været oprettet.

Overbliksstatus:

#### Informationer fra Overbliksstatus videresendes ved FNUX-eksport

Følgende informationer vises som notater i den eksporterede journal:

* Seneste plan med sygdomsoverblik
* Alle notater under hver sygdom vises med relevant dato

EG WinPLC 2021.11

#### Bedre overskuelighed i Paraklinisk skema

Kolonnen 'Seneste' viser nu udelukkende prøveresultater, der er under 1 år gammelt. Hvis musen holdes over et analysesvar i kolonnen 'Seneste', vises et tekstfelt med dato for seneste analyse.

Hvis det seneste prøveresultat for en analyse er mere end 1 år gammelt, vil kolonnen 'Seneste' være tom.

#### Medicinsøgning: Oversigt over pakninger ved valg af præparat

Ved fremsøgning af medicin vises der nu en paknings-oversigt allerede på den første fane i medicinsøgningen. Oversigten viser tilgængelige pakninger på det valgte præparat.

Dette har til formål at gøre det nemt at vælge det korrekte præparat i forhold til ønsket pakningsstørrelse eller pris.

Pakningen kan fortsat først vælges, når der er valgt præparat og form.

#### Undgå at epikriser og korrespondancer slettes uhensigtsmæssigt

Brugeren skal nu have rettigheder til at godkende epikriser og korrespondancer, for også at kunne slette disse.

IGANGVÆRENDE PILOTPROJEKTER

Diagnosekortet:

Læs mere om projektet her: <https://medcom.dk/projekter/diagnosekort/>

#### Kom hurtigere i gang med at benytte patientens Diagnosekort

Når brugeren første gang åbner patientens Diagnosekort, er alle foreslåede forløbsdiagnoser på listen som udgangspunkt markeret i kolonnen 'Tilføj til Diagnosekort'.

Det gør processen mere effektiv ved oprettelse af et Diagnosekort for en patient, der endnu ikke har et Diagnosekort.

#### Brugerfladen i Diagnosekortet forenkles

Efter tilbagemeldinger fra pilotkunderne, er kolonnerne 'Privatmarkeret' og 'X' i fanen 'Afstem Diagnosekortet' blevet skjult, da kolonnerne ikke umiddelbart var brugbare.

#### Få overblik over patientens Diagnosekort i Patientoverblikket

Modulet 'Diagnoser i aktive forløb' i Patientoverblikket er blevet omdøbt til 'Aktuelle forløbsdiagnoser' for at strømline navngivningen i forhold til Diagnosekortet.

Modulet 'Relevante forløbsdiagnoser' er blevet tilføjet. Det viser en oversigt over patientens afsluttede forløbsdiagnoser inklusiv afslutningsdato i Patientoverblikket.

Med de to moduler har klinikken mulighed for at vise aktuelle og relevante diagnoser fra Diagnosekortet i Patientoverblikket.

Overbliksstatus:

#### Komplet redesign af udskrift af Overbliksstatus

Udskriften af Overbliksstatus til patienten har fået et nyt og mere overskueligt udseende.

EG WinPLC 2021.08

#### Spar tid i arbejdet med attester og henvisninger

Nu er det muligt at gemme PDF-filer fra Arkivskabet direkte i EG WinPLC, og herefter vedhæfte dem til attester og relevante henvisningstyper.

#### Underbyg beskrivelsen af patienternes symptomer med visuelle elementer

Vi har gjort en række nye skabeloner tilgængelige i Dokumentarkivet.

#### Fordel lettere arbejdet med kronikeromsorg på klinikken

En diagnose kan markeres som aktiv, og der kan nu tilknyttes op til to behandlere på en diagnose. Benyt det nye modul, Diagnoser i aktive forløb, i Patientoverblikket til at skabe overblik over relevante diagnoser, tilknyttede behandlere samt sidste kontroldato.

#### Mindsk risikoen for fejlmedicinering

Vi har tydeliggjort hvorvidt en receptanmodning er sendt til jeres klinik, eller rettet mod en anden klinik. Det skal hjælpe jer med at få klarhed over hvilke receptanmodninger, I som minimum bør håndtere.

Nye funktioner i Arkivskabet:

#### Gem indstillinger for visning

Ved at sætte flueben i 'Husk indstillinger' vil de åbne foldere samt valgte indstillinger blive gemt til fremtidig brug. Herved er det nemt at genbruge indstillinger på gængse handlinger.

#### Gem PDF-fil i EG WinPLC

PDF-filer genereret i Arkivskabet kan nu gemmes i Dokumentarkivet. Det giver mulighed for at benytte Dokumentarkivets funktioner til at skabe bedre visuelt overblik over komplekse patientjournaler.

#### Vedhæft PDF-filer fra Dokumentarkivet i relevante attester og henvisninger

Det er blevet lettere at dele patientdata med specialklinikker, sygehuse, kommuner samt forsikringsselskaber. Når du gemmer dokumenter fra Arkivskabet i EG WinPLC, er det nu muligt at vedhæfte dem til attester og relevante henvisningstyper.
